Praktikanter til afdelingen for indirekte skatter hos Deloitte Tax & Legal i Aarhus
DeloitteNordic
Posted: March 24, 2026
Interested in this position?
Create a free account to apply with AI-powered matching
Quick Summary
Vi søger lige nu engagerede studerende til praktikophold i efteråret 2026 hos Deloitte Aarhus, hvor du vil arbejde med afdelingen for indirekte skatter hos Deloitte Tax & Legal.
Required Skills
Job Description
Med vores mere end 3000 ansatte er Deloitte Danmarks største revisions- og rådgivningshus. Vi tilbyder globale, integrerede rådgivningsydelser, der omfatter Audit & Assurance, Strategy, Risk & Transaction Advisory, Technology & Transformation og Tax & Legal.
Er du en motiveret studerende med interesse indenfor moms, told og afgifter? Så vil vi gerne høre fra dig. Vi søger lige nu engagerede studerende til praktikophold i efteråret 2026 hos Deloitte Aarhus.
Om Tax & Legal
Vi tilbyder vores kunder national og international skatterådgivning i kombination med strategiske, operationelle, teknologiske samt juridiske ydelser. Vi opererer fra fem forskellige områder, herunder Tax Management, Global Business Tax, Indirekte skatter (moms, told og afgifter), Global Employer Services (personskat), Transfer Pricing og Legal, der alle arbejder ud fra en fælles tilgang til at kombinere indsigt og innovation fra flere discipliner med erhvervs- og brancheviden for at hjælpe virksomheder nationalt og globalt.
Som praktikant i Indirect Tax hos Deloitte Tax & Legal i Aarhus bliver du en vigtig del af vores team. Du vil arbejde med virksomheder i alle størrelser fra en lang række brancher samt det offentlige, fonde, foreninger og private kunder. Du får mulighed for at arbejde med spændende og varierende opgaver i et fagligt og forretningsorienteret miljø, som hele tiden er under forandring. På din første dag får du tilknyttet en coach, som vil støtte og vejledemed din udvikling for øje.
Sæt dit aftryk på opgaver som:
• Assistance med skatteangivelser og dokumentation: Medvirke til udarbejdelse af indberetninger og dokumentation til Skattestyrelsen, herunder momsangivelser og skattemæssige indberetninger.
• Skattesager og myndighedskommunikation: Deltage i diverse skattesager, kommunikation med Skattestyrelsen og assistance med udarbejdelse af svar og klagesager.
• Skattemæssig rådgivning: Deltage i rådgivning og vejledning af kunder omkring overholdelse af skatteregler samt analyse af kundernes skatteforhold.
• Juridisk dokumentation: Assistance med udarbejdelse af korrespondance til kunder, juridiske dokumenter og juridiske undersøgelser.
• Compliance og kvalitetssikring: Medvirke til sikring af kunders overholdelse af skatteregler og kontrol af, at skattemæssige indberetninger er korrekte og indsendt til tiden.
Vi søger en motiveret studerende med passion for skat og jura. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, som vil støtte, sparre med og lære fra sig.
Du bidrager med følgende til teamet:
• Du er i gang med en relevant uddannelse i enten jura, erhvervsjura eller cand.merc.aud.
• Du er ambitiøs, detaljeorienteret og arbejder struktureret med dine opgaver.
• Du er motiveret af at arbejde med komplicerede regler og problemstillinger, hvor talforståelse er en fordel.
• Har gode samarbejdsevner og trives i et dynamisk teamfællesskab.
• Behersker dansk og engelsk på et højt niveau
Selv hvis du ikke umiddelbart genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer, ønsker vi stadig at opfordre dig til at ansøge om stillingen, hvis du mener, at dine kompetencer kan bidrage positivt til vores team.
Vil du være en del af vores team?
Klik på knappen “jeg er interesseret” ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team.
Send din ansøgning, cv og karakterudskrift inden ansøgningsfristen 12. april  2026. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så vi anbefaler dig at søge hurtigst muligt.
Forventet startdato: September 2026
Vi opfordrer alle kandidater til at søge stillingen, uanset alder, køn (kønsidentitet eller kønsudtryk), seksuel orientering, religion, etnicitet, nationalitet eller handicap.
Vi ser frem til at høre fra dig!
In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.