People Partner, Nordics
GEA Group
Posted: February 5, 2026
Interested in this position?
Create a free account to apply with AI-powered matching
Quick Summary
Trives du i en bred HR-rolle, hvor du understøtter vores ambition om at skabe en attraktiv arbejdsplads i tæt samarbejde med vores ledere.
Required Skills
Job Description
Trives du i en bred HR-rolle, hvor du understøtter vores ambition om at skabe en attraktiv arbejdsplads i tæt samarbejde med vores ledere? Og bliver du motiveret af at arbejde med en varieret HR-agenda, samtidig med at du får mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med mennesker og processer?
Responsibilities / Tasks
Som vores nye People Partner får du en central rolle i at forme og implementere vores people agenda på tværs af den nordiske organisation. Du kommer til at understøtte vores ledere med alt fra hands-on HR-support til strategisk sparring omkring spørgsmål, der vedrører både medarbejdere og organisation. Stillingen kombinerer operationelt HR-ansvar med muligheden for at påvirke vores ledelsespraksis, medarbejderoplevelse og organisatoriske effektivitet.
Du bliver en del af et mindre, globalt HRBP-team, hvor samarbejde og videndeling er afgørende. Rollen dækker flere nordiske lande og forretningsenheder i en matrixorganisation, og du kan enten arbejde fra Oslo i Norge eller Skanderborg i Danmark.
Du vil fungere som en betroet HR-rådgiver for vores nordiske line managers i GEA’s Pure Flow Processing-division samt Pharm & Food Application-divisionerne. Det betyder bl.a., at du sikrer, at hele vores medarbejderlivscyklus forløber smidigt. Du vil desuden understøtte implementeringen af vores globale HR-agenda, processer og initiativer og sikre at disse bliver tilpasset de lokale forhold i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island).
Dermed får du en bred og praktisk HR Business Partner-rolle med end-to-end-ansvar for people-området i Norden. Du vil arbejde tæt sammen med ledere på forskellige niveauer, samtidig med at du arbejder selvstændigt inden for vores globale HR-ramme. Undervejs i processen får du administrativ og back-office-støtte fra vores HR Operations-team i Tyskland.
Mere specifikt kommer du til at:
• samarbejde med ledere om workforce planning og rekrutteringsbehov, herunder bistå ved interviews og endelige udvælgelse af kandidaterne
• være sparringspartner for ledere inden for performance management, effektivitet og organisationsudvikling
• yde HR-support til ledere i udviklingen og opbygningen af deres teams
• støtte ledere i håndteringen af deres medarbejdere, herunder individuelle sager – også af personfølsom karakter
• administrere lokale politikker og aftaler vedrørende ansættelsesvilkår og medarbejdergoder
• sikre, at globale politikker implementeres og tilpasses lokale forhold og den lokale lovgivning
• identificere HR-risici relateret til arbejdsret, compliance og medarbejderforhold og proaktivt håndtere eller eskalere disse efter behov
• være en stærk ambassadør for vores virksomhedsværdier og bidrage til en positiv, inkluderende og engagerende arbejdskultur.
Selvom stillingen er nordisk, kan du forvente begrænset rejseaktivitet. Rejser vil primært foregå inden for Norden og vil være lejlighedsvise.
Your Profile / Qualifications
Som person ser du tillid som kernen i dit samarbejde med andre og fundamentet for at skabe resultater. Du arbejder selvstændigt og kan balancere mange forskellige opgaver. Derudover har du stærke forhandlings- og netværkskompetencer, og du er proaktiv, tager initiativ og følger opgaver til dørs.
Du trives i et komplekst og internationalt miljø og kan skifte mellem at være den udførende og den rådgivende kollega. Du har erfaring med at være sparringspartner for både ledere og medarbejdere og er tryg ved at samarbejde med kolleger på alle organisatoriske niveauer.
Vi forestiller os desuden, at du har:
• flere års erfaring fra en bred HR-rolle
• dokumenteret erfaring som business partner for ledere i en matrix- eller international organisation
• indgående kendskab til landespecifik arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold i Norge og mindst ét andet nordisk land
• erfaring med at samarbejde i virtuelle teams
• en bachelor- eller kandidatgrad inden for f.eks. organisationspsykologi, erhvervsøkonomi, jura eller HR
• stærke kommunikationsevner på engelsk og et andet nordisk sprog
• evnen til at arbejde selvstændigt og samtidig holde dig ajour med prioriteterne i vores globale HR-organisation.
Er du interesseret i at høre mere?
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, før du ansøger, er du velkommen til at kontakte People Partner BU FPP, Henriëtte Goijen, på telefon +31 736203104.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så vi opfordrer dig til at sende os din ansøgning så snart som muligt.
Vær venligst opmærksom på, at hiring manager er baseret i Holland og ikke taler det lokale sprog. Derfor beder vi dig indsende din ansøgning på engelsk.
Du søger via det angivne link. Bemærk, at GEA udelukkende bruger elektronisk rekruttering, og at det kun er ansøgninger modtaget gennem vores ansøgningssystem, der vil komme i betragtning.
Did we spark your interest?
Then please click apply above to access our guided application process.